PRIVATE 10 ÅR I TØRRETUMBLEREN

Lille spejl på væggen, dér – hvem er den travleste rapper i landet her?
Lad mig se – svaret kan kun blive Per V.
Men hvorfor er det så soleklart, når freestylefænomenet fra Gram i en dunkel jysk afkrog blot har sendt et enkelt studiealbum på gaden i eget kunstnernavn i sit mere end halvandet årti i dansk rap? Det er en lang historie, der har været undervejs siden en landsbyteenager ved navn Per Vers chokerede sig til titlen som ’Årets Rapper’ i 1993. Overrumplende live, tankevækkende på plade.
Selv når Per Vers fik hug af sine mindre humoristisk anlagte kolleger, der ønskede bøf med ham, kom der sprogekvilibrisme ud af sagerne – omvendt var det til rivalernes fortrydelse svært at vriste oprigtige ondskabsfuldheder ud af ordjongløren.
I dag er det, som om ingen rigtig lægger sig ud med Per Vers. Det, han gør, gør han i en liga for sig selv. Og han er først lige begyndt.
Den omvandrende brainstorm, der i gennemsnit optræder hver anden dag året igennem, men sjældent gentager sig selv, ligger aldrig på den lade side. Det kan han slet ikke finde ud af. Der strømmer for mange idéer, som igen afføder associationer, som igen bliver til pointer og punchlines og projekter. Derfor er det heller ikke helt retvisende, at Per Vers’ C.V. kun byder på en enkelt soloudgivelse. Ud over de to album som ordfører i Sund Fornuft og et nyligt album med trioen Kinski har han i de senere år sprøjtet numre, kollaborationer, mixtapes og opsamlinger ud til højre og venstre. Ofte til gratis afbenyttelse, for mens nogle rappere gør en dyd ud af at holde pisset i kog, nøjes Per Vers med gryderne.
Da Per Vers gik på scenen under sommerens Roskilde Festival var det for 10. år i træk – en præstation, han formodentlig står temmelig mutters alene med at kunne prale af. I et begivenhedsrigt årti som fuldtidsbeskæftiget rapper har han undergået en mærkbar forvandling. Den kan ikke mindst høres på opsamlingen ”Status”, der med et nummer fra hvert af de seneste 10 år tager lytterne fra et tosproget ”posse cut” med nogle af den amerikanske vestkysts stjerner (’S.T.O.P.’, 2004) via en samplende rutsjebanetur gennem rappens stakåndede historie (’Tilbage til fremtiden’, 2007) til prostitutionspolitik og politisk prostitution (’Lykkelig luder’, 2009).
Det andet nye projekt, ”Danish Operation”, er en fejring af de første 20 år med dansksproget rap sammen med kongerækken af mikrofonkontrollører – fra MC Einar til Jooks – der hver især lægger deres ting ned på et favoritbeat fra legendariske DJ Premier.
Det hele rundes af megamixet ”Rhyme Traveling, hvor en britisk dj cutter international hiphops første 30 år op på sine pladespillere.
10-20-30-trilogien sætter en fed streg under den kærlighed, som Per Vers har til den hiphopkultur, som han først stiftede bekendtskab med på sit drengeværelse i 80’ernes sidste kvartal.

Med årene er Per Vers altså gået hen og blevet en produktiv rapper, som lægger flere rim ned på harddisken end nogensinde før i sit veteranlange virke. Han har indset potentialet i sine danske rødder, og jagter ikke længere den forjættede newyorker-fornemmelse i hvert et beat – og i stedet for sjove og spøjse, men også meget interne referencer i tekst og produktion, kan han nu levere varerne uden filter. Det hører øret i den ærgerrighed, som Per Vers infiltrerer sine tekster med, og øjet ser det i måden, han møder sit publikum. Til skolekoncerter, som Frank Hvams showstjælende opvarmer eller på landets mange spillesteder.
Han er sulten, og beskedenheden i den originale gramster fylder da også mindre. I hiphopbogen ’Nr. 1’ fremstillede jeg ham som en ”samvittighedsfuld skarpretter”, mens han selv beskrev sin rolle på 1990’ernes gryende rapscene som ”sprognørden” blandt de mange brøleaber. En så beskeden beskrivelse dækker dårligt nu om dage. Der er løbet for mange ord i mikrofonen, og endnu flere vil formentlig følge. Som Per Vers selv formulerer det i en af samtalerne med Hans Otto Bisgaard, der kæder numrene på ”Status” sammen:
”Jeg har det på mange måder, som om jeg lige er begyndt.”

Tillykke med de første 10.